Fra Toscana til Umbrien

 

Efter morgenmaden og en lille tur rundt i Rocca, satte vi kursen mod Spello og Umbrien. Her havde vi booket et hotel de næste 2 dage.
Undervejs gjorde vi holdt i en dejlig by med det mundrette navn: San Casciano del Bagni.
Byen lå smukt og højt med mange trappegader og blomster placeret overalt, hvor der er den mindste lille krog.

Ankomst til Spello

 

Hen på eftermiddagen ankom vi til Spello. Ikke hele køreturen havde været så charmerende som den første del af turen i Toscana. Så vi var en anelse skeptiske, da vi undervejs kom igennem en ret så kedelig dalstrækning.
Men vor skepsis blev gjort til skamme, da vi ankom til Spello.
Den første store udfordring var at finde hotellet. For en ting er, hvordan tingene ser ud på et kort. En hel anden ting er, hvordan de ser ud i virkeligheden. For det bookede hotel "La Bastiglia" lå indenfor bymuren i den stik modsatte del af byen. Så vi kørte rundt, op og ned i en uendelighed gennem de smallest tænkelige gader. Til sidst spurgte vi et par hjælpsomme betjente til råds. De var dog lidt skeptiske overfor os: "Om vi var sikre på, at det hotel havde åbent".
Til sidst fandt vi dog hotellet og fik den sidste parkeringsplads på det lille torv foran hotellet, der viste sig at være en anelse bedre, end vi havde regnet med - 4 stjerner og egen terrasse ud til bymuren med udsigt over dalen.Nu manglede vi bare lidt sommervejr, så vi kunne nyde et glas køligt hvidvin i oliventræernes skygge :-)Hotellet var åbnet dagen før vi ankom efter en længere renovering - derfor betjentenes bemærkning.

Smuk, smukkere, Rocca D'Orcia

Inspirationen til den planlagte tur til Rocca D'Orcia er bogen "Den fortryllende dal" af Palle Kjærulff-Schmidt, hvor han beskriver og illustrerer en måneds ophold i foråret 2008.
Området så bare så smukt ud, at det måtte vi bare opleve. Og vi blev ikke skuffet.
Søndag morgen drog vi ind til Castiglione d’Orcia og Rocca d’Orcia. Landskabet er bare noget af det smukkeste vi endnu har set.
Vi stod for formiddagsunderholdningen på den lokale bar, hvor vi indtog ægte italiensk morgenmad: Kaffe og croissant. Der var mange mennesker på benene denne påskesøndag morgen. Lidt efter fandt vi ud af hvorfor: Vi gik ad stien fra Castiglione d’Orcia til Rocca d’Orcia og kunne straks høre præst og menighed fra den lille bitte kirke øverst oppe i Rocca d’Orcia. Så vi listede os ind ad den åbne dør. Det var en stor og meget højtidelig oplevelse at opleve påskemessen i den lille kirke sammen med de lokale. Alle havde de medbragt påskeæg som de fik velsignet af præsten. Til sidst gav alle hånden til dede nærmeste, smilte stort og ønskede god påske (tror vi nok) - også til os.
Efter messen gik vi rundt, op og ned i den smukke lille by inden vi gik ad stien tilbage til Castiglione d’Orcia.

Lidt flere billeder af Rocca D'Orcia og udsigten

Frokost på torvet i Castiglione d’Orcia

Det tager ca. 10 minutter at bevæge sig til fods fra Rocca til Castiglione d’Orcia forbi borgen.

 

Vi indtog frokosten på en temmelig snusket bar på torvet. Hvorfor der var en menukort, kunne vi ikke rigtig blive kloge på, for værten ville vist kun servere en enkelt ret. Da vi ikke rigtig forstod, hvad han mente, hentede han en håndfuld grønne asparges i køkkenet.
Det var et ganske glimerende måltid: Pasta med de fremviste friske grønne asparges + ½ liter bordvin (sikkert brygget i badekaret). Men det var godt vi havde bestilt vand til maden, så vi kunne klare lidt rengøring af glas og bestik, inden vi tog det i brug.

Udflugt til pavebyen Pienza

Efter frokost kørte vi til Pienza, som skulle være en helt speciel by, som paven havde fået designet i bedste renessæncestil.
Undervejs måtte vi lige fotografere nogle af de mange lækre, små artiskokker, der voksede overalt.

Rocca by night

Og det var ganske rigtigt en smuk by, der pludselig knejsede majestætisk foran en, når man nærmede sig fra syd - med svalegange og alting.
Men der var simpelthen alt, alt for mange turister, så vi vendte snuden hjemad for i stedet at indtage aftensmaden i Rocca d’Orcias eneste restaurant.

Det viste sig, at de lejer 3 smukt dekorerede værelser ud på restauranten, som hedder ”La Cisterna nel Borgo”. Der skal vi bo næste gang vi kommer til Rocca D’Orcia. Hjemmeside for restaurant: http://www.cisternanelborgo.com

For selvfølgelig skal vi til Rocca D’Orcia igen.

Ankomst til smukke Val D'Orcia

Efter et godt solidt morgenmåltid drog vi videre mod Toscana. Vi havde egentlig tænkt os at køre meget af vejen ad hovedveje, men kunne godt se, at hvis vi nogensinde skulle nå vort mål, måtte vi op på motorvejen. Så vi kørte på ved Trento ... og så gik det bare derudad.

Vi kørte fra ved Firenze og fortsatte via Siena til Castiglione d’Orcia, hvor vi havde lejet os ind for 2 dage i en lejlighed, der lå ½ km uden for byen – troede vi.

Men ak og ve google maps havde for en gang skyld taget fejl. Heldigvis snakkede den søde dame på det forkerte sted glimrende engelsk, så efter hendes kørselsvejledning fandt vi stedet Lecci over 5 km længere ude. Lidt en streg i regningen, men det var et OK sted. Her hverken snakkede eller forstod de til gengæld et eneste ord engelsk. Det var ganske festligt.

Da vi nu var havnet ude på landet blev vi på stedet og spiste på restatauranten. Et rigtig glimrende måltid: Kanin, spinat, grillede grøntsager og fritterede nye artiskokker. De står overalt ved vejene disse små lækre grøntsager.

Påske i tyrol

Udsigt fra klosteret til byen

Men det gjorde ikke så meget med vores dummert med åbne bjergpas, for så fik vi set Burgeis/Burgusio. Sjov lille landsby med dyrehold midt inde i byen.
Her i den italienske del af Tyrol erfarede vi, at man snakker tysk. Alle vejnavne står ganske vist på både tysk og italiensk. Men befolkningen taler tysk og alle deres meddelelser til hinanden foregår på tysk.
Vi blev indlogeret på pension St. Johan – lige så pænt og probert som pensionatet i Tyskland.
Godt man stadig kunne lidt skoletysk, for her gik det vist ikke med det engelske.
Gik aftentur op til det nærliggende benediktinerkloster, hvor vi mødte den sødeste, mildeste præst man kunne tænke sig. Han ville gerne have os ind til aftensmesse, men vi takkede pænt "Nej tak".
Vi blev vækket tidligt af byens børn, der drog gennem byen kl 6 med skralder – en påsketradition. Der er ingen kirkeklokker der ringer i påsken – i stedet drager børnene gennem byen 3 gange i døgnet og larmer med deres skralder, mens de samler æg, slik og penge ind.
Tror dog ikke det er meget de får samlet ind en lørdag morgen kl 6 :-)

Påskeferie med kurs mod Toscana og Umbrien

Tog af sted fra Roskilde kl. 5 torsdag morgen den 21. april, da det så små var begyndt at blive lyst. Bortset fra en lille forsinkelse på motorvejen lidt for Vordingborg p.g.a. et færdelsuheld havde vi en fin tur i dejligt, solrigt vejr hele vejen sydover. Havde ikke kø et eneste sted hele vejen ned gennem Tyskland

På vej gennem Østrig

Vi gjorde holdt i byen Fulda, som ligger dejlig tæt på motorvejen. Da vi kom ind i byen fortrød vi næsten, at vi var kørt ind i den – den så mildest talt kedelig ud. Men den vandt ved nærmere eftersyn, da vi kom ind i bymidten.
Via turistinformation en fik vi anvist pensionat Wenzel, hvor vi fik et udemærket værelse. Derefter gik vi på opdagelse i byen og fik en dejlig stor, kold fadøl på torvet i solskin og 25 grader.
Om aftenen var vi lidt kække og bestilte noget vi ikke anede hvad var: Bayerische Schweinehaxe med Dämpkraut og Semmelknödel. Der var rigeligt til et par fuldvoksne mænd i de portioner, men det smagte ganske godt.

Efter en god morgenmad på pensionatet med hvid dug og påskepynt på bordet + klaver og familiebilleder – ganske som på film – drog vi videre sydpå mod den østrigske grænse.
Det viste sig at vi var et par lusede alpe-amatører der ganske havde forregnet sig, så det kostede et par timers omvej: Ikke alle pas mellem Østrig og Italien er åbne i slutningen af april !!!!

Skærgårdstur i det smukkeste vintervejr

Inden vi vendte snuden hjemad, tog vi en tur ud i skærgården ud for Göteborg.
Vi sejlede over med en af de gratis gule færger og kørte rundt i det smukkeste solskin. Vi fandt ud af, at her er lige smukt vinter og sommer.
Der blev dannet de fineste figurer rundt om stenene i isen.

Vinterweekend i Göteborg

René havde opsnuset en bådudstilling i Göteborg, så vi brugte den som en kærkommen undskyldning til at tage en forlænget weekendtur i det svenske
Vejret var smukt men koldt: Sol og ca minus 10.

Vi havde vores GPS-debut på turen. Det var ikke den store succes. For det første kørte vi galt flere gange, fordi vi misforstod den søde fru Garmin. Og da vi endelig - ifølge fruen - ankom til det korrekte sted ... ak ja, så henviste hun os til en skur midt i en park.

På vores tur rundt i Göteborg, faldt vores vej forbi Salu-hallen. Bortset fra temperaturen var det som at være i Firenze med madboder osv - og kaffen var næsten lige så god

Hjemme igen ... uhhhh hvor er her koldt. Godt vi har varme indtryk med i bagagen

Sidste dag med udflugt til Treviso

Billeder fra eftermiddagens tur - Treviso er kun beskrevet med ord :-)

Så kom vi endelig tidligt op og var klar til morgenmaden, da serveringen startede kl. 8. Vi var selv ret imponerede.

Tog regionaltoget til Treviso, som ligger ca. 20 km nord for Venedig. Vi havde fået byen anbefalet af Gittes kollega Anne Kathrine. Og det var en dejlig by fuld af atmosfære og liv - altså rigtigt italiensk liv og ikke turistliv.

Det var lige noget hr. Gordon kunne bruge.

Der er desværre ingen billeddokumentation fra stedet, da vi kom af sted uden batteri i kameraet. René havde sat batteriet til opladning aftenen før. Og i morgenens travlhed havde Gitte ikke opdaget det, da tasken blev pakket. Måske var vi alligevel kommet for tidligt op :-)

Da vi kom hjem fra Treviso, brugte vi resten af dagen + aftenen på at fare vild i San Polo, San Marco og Cannaregio kvarterene, Det vil sige ... i starten var det lidt svært at komme til at fare vild, for vi rendte hele tiden ind i de ruter, der var markerede med "Per Rialto" og det betyder et væld af turister. Men den bro skal man jo desværre over for at komme til San Marco til fods.

Men lige så snart vi kom over broen og nordpå var der øde igen ... dejligt.

Kunstmaler på en bro

Vi sluttede opholdet af med manér i den sydlige del af San Polo, hvor vi spiste og drak de sidste Euro op på en dejlig restaurant. Den stod på fiskemenu endnu en gang. Der var lidt tomt i byen denne aften, da der var fodbold i fjernsynet.

Det bliver lidt mærkeligt at komme hjem til 10 grader lavere temperaturer.

Bortset fra tordenbygen her i Venedig først på ugen, har vi jo haft sol og sommer resten af tiden. Varmest i Firenze med 25 til 30 grader. Køligere her i Venedig med 20 til 22 grader.

Når man kommer fra blæsende Danmark, har det været underligt / dejligt, at der stort set ikke har været en vind der har rørt sig.

Ny tur ud i lagunen - denne gang til Burano

Vi havde egentlig tænkt os at stå tidligt op, da vi skulle sejle til øen Burano, som ligger 1 times sejltur ude i lagunen.
Men vi havde lukket skodderne til og vågnede først kl. 9.
Efter morgenmaden smuttede vi på vandbus 42 til Murano, hvor vi skiftede til linje LN til Burano.

Dejlig sejltur hvor man nærmest kommer ud på landet. Det tager lidt tid at nå derud, men det kan varmt anbefales

En meget farverig ø hvor husene hvert år bliver malet i stærke farver. Der sælges kniplinger overalt. Gad vide hvor mange af dem, der er lavet i Østen.
En fantastisk ø, som helt klart er et besøg værd. Her er hyggeligt og meget anderledes end i Venedig.
Det lykkedes os endnu en gang, at finde en lokal restaurant væk fra hovedstrøgets mylder. Her var stuvende fuldt, men der blev fundet et ekstra bord frem til os.
Tjeneren var en hyggelig fætter med glimt i øjet og en morsom bemærkning + smil på læben. Vi havde besluttet at tage deres fiskemenu. René havde valgt grillet sværdfisk, hvortil den kære tjener grinte af ham og sagde en masse på italiensk, som vi tolkede som en form for advarsel. Men det smagte rigtig godt. René supplerede sin ret med Gittes hele ansjoser, som ikke lige faldt i fruens smag. Godt der var andre ting i fiskeretten.
Vi må ha været gode kunder, for vi fik serveret en dejlig limoncello på husets regning.

Vi tog den lange vej hjem gennem lagunen, over lidoen, rundt om hele Venedig, ud forbi parkeringsøen, stedet hvor fragt-prammene lastes og gennem Canal Grande. En tur på godt 2 timer. Stod af i nærheden af det berømte Teatro La Fenice for at se, om vi kunne få billetter til i dag eller i morgen. Men de eneste billetter, der var til salg var ”with no view”. Så det kunne være lige meget. Til gengæld var vi kommet igennem et meget spændende og kunstnerisk kvarter på vores vej dertil.
Gik tilbage gennem San Marco, hvor vor vej faldt over Markuspladsen. Her blev der spillet tango jalousi fra Café Florian – og så skal man passe på, for når der er live musik koster en kop kaffe 20 euro – og ”New York, New York” fra et andet orkester ud for en anden café.
Tog aftensmaden på en hyggelig café  i nærheden af hotellet og lagde vejen forbi togstationen, hvor vi købte billetter til Treviso. Vi skal nemlig på udflugt i morgen. Så skodderne bliver ikke lukket i nat, så vi ikke igen sover for længe.

Ja.... der er masser af maleriske motiver på Burano