Vi blev så glade for at blogge, da vi var på 3 måneders orlov i Sverige i sommeren 2009(http://dalslandskanalen.blogspot.com/), at vi nu har oprettet denne ferieblog. Den har vi til hensigt at bruge, hver gang vi holder ferie - både de korte + de lange. Så vi senere hen bedre kan huske de dejlige og forhåbentlig mindeværdige oplevelser.

fredag den 22. april 2011

Påskeferie med kurs mod Toscana og Umbrien

Tog af sted fra Roskilde kl. 5 torsdag morgen den 21. april, da det så små var begyndt at blive lyst. Bortset fra en lille forsinkelse på motorvejen lidt for Vordingborg p.g.a. et færdelsuheld havde vi en fin tur i dejligt, solrigt vejr hele vejen sydover. Havde ikke kø et eneste sted hele vejen ned gennem Tyskland

På vej gennem Østrig
Vi gjorde holdt i byen Fulda, som ligger dejlig tæt på motorvejen. Da vi kom ind i byen fortrød vi næsten, at vi var kørt ind i den – den så mildest talt kedelig ud. Men den vandt ved nærmere eftersyn, da vi kom ind i bymidten.
Via turistinformation en fik vi anvist pensionat Wenzel, hvor vi fik et udemærket værelse. Derefter gik vi på opdagelse i byen og fik en dejlig stor, kold fadøl på torvet i solskin og 25 grader.
Om aftenen var vi lidt kække og bestilte noget vi ikke anede hvad var: Bayerische Schweinehaxe med Dämpkraut og Semmelknödel. Der var rigeligt til et par fuldvoksne mænd i de portioner, men det smagte ganske godt.
Efter en god morgenmad på pensionatet med hvid dug og påskepynt på bordet + klaver og familiebilleder – ganske som på film – drog vi videre sydpå mod den østrigske grænse.
Det viste sig at vi var et par lusede alpe-amatører der ganske havde forregnet sig, så det kostede et par timers omvej: Ikke alle pas mellem Østrig og Italien er åbne i slutningen af april !!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar