Torsketunger ... uhm ...

Efter en halvkold nat (9 grader i teltet) købte vi torsketunger hos den lokale fiskehandler. Det skulle efter sigende være en specialitet af de helt store.
Derefter forlod vi Kristianssund uden at have besøgt byens hovedattraktion: KLIPFISKEMUSEET !!
Vi tog 70 + E39 mod Molde, derefter færgen til Vestnes, hvorefter vi tog E39/E136 ind i bunden af Tresfjorden.
Gitte - som ofte er i eventyrhumør -havde spottet en unummereret vej over Næremstindane - med højeste punkt Kvitnykjen på 1244 m. Den skulle efter sigende føre ud til vej 650 ved Vaksvik.
Vejen viste sig at være lidt mere spændende, end vi havde regnet med. Ved nærmere eftersyn at bilkortets tegnforklaring var vejen da også symboliseret som en privat vej "af stærkt varieret standard". Kyllingen Gitte fortalte dog først dette i chaufføren, efter vi var nået helskindede over på den anden side. Nøjedes med at sende en bøn til de højere magter om, at hun havde set rigtigt på kortet, så vi ikke skulle samme ved tilbage

Vi kørte 15 km på jord/grus i en standard der fik den hjemlige gennemhullede Klostervej efter et skybrud til at minde om en nyanlagt motorvej. Et enkelt håndskrevet skilt viste heldigvis rigtigt, da vejen delte sig. Men smukt var det og nu gik det jo også godt ... meget, meget bedre end for den sammenbrudte Peugoet vi mødte halvvejs.
Vel ovre på den anden side gik det videre ad 650 mod ferien forhåbentlig sidste fjordfærge fra Linge til Eidsdal. Vi har snart brugt en national formue på bom/tunnel/færge penge. Eller rettere "natjonal". Fantastisk sprog det norske. Fx hedder en autocamper en bobil. Videre gik det ad 63, hvor vi for 2. gang kom til Geiranger. Denne gang småregnede da, da vi kørte gennem Ørnevejens 8 hårnålesving.
Opstigningen på den anden side af Geiranger var langt mere anstrengende. Dels var den stejlere og længere. Dels mødte vi 42 (de var nummererede) busser + det løse i form af andre turbusser + almindelige rutebiler på vej op gennem hårnålesvingene. Fantastisk tur gennem et goldt landskab med is og sne.

René benyttede lejligheden til at hente sne, så øllet kunne holdes koldt :-)
På den anden side tog vi 15'eren mod Stryn for at tage turen ad den gamle Stryn Fjellvej (258). På den vej ligger Stryn sommerskisportssted 8 km inde ad 258.  Hertil var der asfalteret. Resten af af turen (ca. 30 km.) foregik på hullet grus/jord vej. Men en fantastisk tur var det med Vetefossen strømmende igennem landskabet. Vandets farve vekslede fra turkis til blågrøn.
Senere kom der store turkise søer. Hele tiden vidste man ikke hvad der ventede af modkørende kørsel på den snoede, smalle vej, hvor autoværn var "ikke-eksisterende". Anstrengende for René ... smukt for Gitte.

Efter overlevelsesturen var det helt rart at komme ud på 15'eren, der følger et jævnt, lige forløb nedad med lette kurver. Dejligt for René, som nu kunne slappe lidt af.
Da vi kom tilstrækkeligt langt nedad (der var både træer og ikke alt for koldt) var der heldigvis en campingplads lige ved siden af Danfossen.
Og den var både hyggelig og billig - kun 100,- kr. for en overnatning. Andre steder havde vi give helt op til 225,- Det kunne vi have lejet en hytte for her.
Solen skinner. Vi har kræge i det ene glas og iskoldt øl i det andet. Gitte skriver dagbog. René flår

torsketunger.
En begivenhedsrig dag med vekslende landskaber og vekslende vejr. Hver gang man kørte gennem en tunnel eller over et fjeld, kunne vejret have ændret sig til den næste dal.
Forresten blev vores simple leje foreviget af et finsk par i går. De havde aldrig set noget lignende med høj luftmadras + topmadras + dobbeltdyne. Kvinden ville godt have byttet: Lå i ½ meter højt telt på liggeunderlag, selvom hun havde 26 skruer i ryggen.
Efter de delikate torsketunger (som var fiskestanken i teltet værd, selvom lugten holdt sig i flere dage) stod den på Holland-Uruguay i den hyggelige TV-stue med sofaer, billeder på væggen og dug og blomster på bordet.
Her er i det hele taget hyggeligt på Furuly Camping ved Nordberg.
Men en kold nat venter forude: 5 grader i teltet da vi gik i seng!!! Det var så koldt, at ingen af os havde lyst til at tjekke temperaturen i teltet i løbet af natten, hvor kun næsen stak op over dynen.
Men det er jo også et område med højfjeldshotellet: Ski om vinteren og rafting om sommeren.