
Vi fortsatte ad 15'eren. STOR ELGFARE !!!! Står der på vejskiltene. Men vi har desværre ikke set skyggen af en elg.
Turens første stop var Loms gamle stavkirke fra 1150. Et imponerende bygningsværk med fantastiske udskæringer.
Så drejede vi ind på 55'eren; Sognefjellsvegen, som var Norges første officielle turistvej.
Fantastisk tur: Først forbi alle de gamle, smukke højfjeldshoteller indtil opstigningen mod sne og Norges højeste fjeldovergang, som ligger 1434 m. o. h. Et fabelagtigt landskab.
Ved Turtagrø drejede vi ad en unummereret vej med retning mod Øvre Årdal. På den måde sparede vi mange km, og da det var en betalingsvej (70 NOK), vidste vi at standarden var god + der ikke var ret meget trafik.
Da vi kom ned til Øvre Ardal troede vi, at det var slut med sne og golde landskaber. Men 53'eren tog os op over endnu et fjeld oppe over trægrænsen, før vi gik over til transportkørsel ad E16 + 33 + 34 til campingpladsen 4 km før Hov.
Her sad vi udendørs og så Tyskland - Spanien på storskærm, mens vi blev ædt af myg.
I morgen går turen til Sverige. Ikke fordi vi er trætte af Norge. Men der loves dårligt vejr, og vi kan næsten ikke klare flere storslåede indtryk lige nu
Ingen kommentarer:
Send en kommentar