
Pyh ha ... vi vågnede til 32 grader i teltet. Det ville ikke gøre noget, hvis der blev skruet en anelse ned for termostaten. Gitte er blomstret op med varmeknopper og soleksem som et andet lille barn.
Vi tog endnu en skærgårdssejlads - denne gang i den nordlige Tjust Skärgård fra Loftahammer til Hasselö og retur. En dejlig tur på 2 timer.

Turen ud var proppet med badegæster. På turen hjem havde vi stort set både for os selv. Det er en smuk skærgård. Meget frodig i forhold til vestkystens, som vi dog stadig synes er smukkest.
Kl. 12 fortsatte vi sydpå ad E22 mod Kalmar. Vi drejede fra ved Mönstäs mod campingpladsen på Oknö ud for Öland.

Kl. 19 er temperaturen faldet til behagelige 25 grader. Efter aftensmaden gik vi en dejlig tur til Ramsö - en meget smuk tur krydret med solnedgang, fantastisk natur, en flat, en kæmpegedde og løsgående får.
Faktisk er denne campingplads endt med at ryge ind på hitlisten: God, billig (120 SEK inkl. bad) og de bedste muligheder for at gå ture direkte fra pladsen.
Vores naboer fra Jugend Feurwerk hørte vi ikke noget til
Ingen kommentarer:
Send en kommentar