Vi blev så glade for at blogge, da vi var på 3 måneders orlov i Sverige i sommeren 2009(http://dalslandskanalen.blogspot.com/), at vi nu har oprettet denne ferieblog. Den har vi til hensigt at bruge, hver gang vi holder ferie - både de korte + de lange. Så vi senere hen bedre kan huske de dejlige og forhåbentlig mindeværdige oplevelser.

torsdag den 15. juli 2010

Dejlige Karlskrona


Stod op før kl. 7 p.g.a. varmen i teltet. Kørte en lille morgentur ud til fyret, efter vi havde været i bad (før Feurwerket stod op) og returnerede med morgenmad. Derefter stod den på nedpakning og afgang.
Vi startede med en smuk tur gennem Timmernabben og Strömsrum (især her var der fantastiskt med grusvej, allé og å) inden E22 førte os resten af vejen til Karlskrona.
En rigtig dejlig by: Sluseholmen, Björkholmen og Ekholmen blev besøgt. Der blev købt luftige gevanter til at dække Gittes soleksem. Og vi hørte kirkens imponerende klokkespil kl. 18.
Faktisk startede vores bytur med, at vi lige fik smidt os ind ad døren kl. 13.55 hos "Antons". Så vi nåede lige akkurat lunch'en inden kl. 14. Fantastisk koncept de har her i Sverige med deres lunch-tilbud.
Vi fik salat + brød + hovedret (fisk med rejer, peberrod og kartofler) + vandmelon + kaffe + isvand. Alt sammen for 80,- svenske kroner pr. person.
Campingpladsen Skönstavik ligger 5 km fra centrum og er fin nok, selvom det er den mest skrånende plads, vi har haft indtil videre.
Gik fin aftentur langs vandet. Pladsen ligger fint med egen badeplads ud i skærgården

Ingen kommentarer:

Send en kommentar