Efter en lang tur på den anden side af Arno, vendte vi tilbage til Via de Macci, hvor vi fandt en dejlig restaurant ned ad en sidegade. Der var ikke borde nok til gæsterne. Men så sætter man da bare nogle flere borde ned ad gaden. Det var nok ikke gået i Kbh.
Kom til at sidde ved siden af et hollandsk par, der havde lukket deres skrantende møbelforretning i Rotterdam og havde åbnet Bed & Breakfast i Piemonte – ganske vist uden Breakfast ... men alligevel. Ved nabobordet faldt vi i snak med en pragtfuld ung canadisk pige med opsat candyfloss-hår. 5 par støvler havde hun købt – bare i dag altså.
Skøn aften med flinke mennesker og dejlig sauteret kalvekød og god rødvin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar