
Tog ind til Stockholm lige efter morgenmaden. Straks efter ankomst, købte vi billetter til en 2½ times skærgårdstur med tilkøbt lunch.
Fantastisk tur med en Sagafjord-agtig gammel båd.
Det er svedendes varmt i Stockholm, hvor de 30 grader blev rundet i løbet af dagen. Og det bliver kun varmere de næste dage.
Da vi kom tilbage til campingpladsen, havde lejren ved siden af udvidet med 2 børn og 2 chihuahua'er. Og hundene stak selvfølgelig af og lystrede selvfølgelig ikke, så den vilde jagt gik rundt på campingpladsen. Eftermiddagsunderholdningen var sikret. Ret underholdende et øjeblik, indtil en af knægtene på ca. 7 år syntes, at han lige skulle tjekke gassen på sin 4-hjulede knallert. Gassen blev testet højt og længe. Der hoppede hr. Gordons kæde af.Og så har Gitte haft sin debut som smugkigger: VM broncekamp på nabocampistens TV, som heldigvis var placeret i det fri. René var meget galant og tilbød at hente kikkerten. Men her trak Gitte grænsen.
Meget varm aften: Vi måtte afkøle rødvinen for at kunne drikke den. Ud af papkatonen med posen og ned i en spand koldt vand.
Vi gik aftentur ved den smukke Mälern, som ligger kun 2 min. fra campingpladsen. Både vand og himmel strålede som det pure guld. Den kunne vi godt tænke os at sejle på en gang.
Vi så både harer og vildt. Men stadig ingen elg

Ingen kommentarer:
Send en kommentar