Sejltur til Murano

Lidt over 5 købte vi en 24 timers billet til vandbussen og hoppede på en til glasøen Murano.
Vi ankom så sent til øen, at næsten alle turister var taget hjem. Så der var stort set kun lokalbefolkningen på øen.
Så vi gik tur langs kanalerne, kiggede på smuk glaskunst og indsnusede atmosfæren:
Kvinderne der købte ind i de små butikker, børnene der legede i gaderne, hundene der blev luftet osv.
Vi startede med at sejle tilbage til Venedig, da solen begyndte at gå ned. Inden længe var det så mørkt, at stort set ikke vidste, hvor vi sejlede, men kendte heldigvis navnet på det stop, hvor vi skulle af efter en timelang sejlads.
Spiste en menu på en lokale restaurant, hvor vi bestilte en forret, vi ikke rigtig vidste hvad var. Det viste sig at være spaghetti med blæksprutter i eget blæk. Vi ville godt have set, hvordan vi så ud i hovedet, da den sorte mad blev serveret. Men velsmagende var det. Så det var de sorte tunger værd.
Inden vi lagde os til at sove, gik storvildtjæger Gordon i gang udstyret med et håndklæde. Og så var det ikke sikkert at være myg på værelse 208.
Natten før var vi begge blevet ædt, og det ville vi ikke risikere igen.