![]() |
Dalen på vej mod Odda |
Vi startede fra Brusand i det flade landskab med masser af landbrug. Kørte til Stavanger ad 44/E39 for at tage færgen videre nordpå over fjorden.
På vejen blev Biltema besøgt. Her købte vi billig campinggas + René blev helt grøn i hovedet, da han så hvor mange penge, han kunne have sparet på de nyindkøbte vinduesviskere til det gode skib Bodil.
Efter at ha krydset fjorden fortsatte vi ad E39/E134 ind i Hardangerland, inden vi drejede ad 13'eren ind i den smalle, smalle dal mod Odda. Det var lidt af et rafting-paradis - både for kajakker og større flåder.
Desuden står kirsebærtræerne i snorlige rækker fra dalen op ad fjeldene bundet til vinstokke. Leder tankerne til sydlige himmelstrøg.
Endnu en gang har vi fået en meget smuk tur. Nærmest efter hvert sving er man ved at tabe næse og mund.
Vi fortsatte mod Utne, hvor vi tog færgen til Kvanndal og vej 13/7.
Espeland Camping |
En pludselig indskydelse fik os til at dreje ind på 572 (de gamle rigsveje har 3 cifre) mod Espeland Camping, som ligger 7 km fra hovedvejen. Og hvilken naturmæssig perle af en campingplads, hvor man kunne ligge helt ned til søen med fjeldene der tårner sig på. Den eneste lyd - udover fuglene - er en konstant brusen fra de mange vandfald i området.
Endnu en spændende dag med masser af indtryk og oplevelser.
Og vejene behøver ikke at ha' 3 cifre for at være spændende at køre på: Hårnålesving, smalle veje og lastbiler er altid en spændende cocktail.
Dagens længste tunnel: 8 km
Rute: 44 -> E39 -> færge -> E39 -> E134 -> 13 -> 7 -> 572
Ingen kommentarer:
Send en kommentar