Forlod Omlidsstrand efter en formiddags gåtur til et anbefalet sted Möllen med rå mængder af rullesten fra istiden og en smuk udsigt.
Kørte ad E18 indtil Arendal, hvor vi kørte ind i landet til Evje, hvor vi fandt en campingplads med en smuk beliggenhed ned til fjorden - som det ses på billedet af telt og kompakt pakket Aygo. Det var en meget smuk tur i et storslået landskab. Vores lille dytbil klarer stigningerne i fin stil og har aldrig tidligere kørt så langt på literen.
I Evje er der masser af indkøbsmuligheder med fantastiske priser: Kr. 20,60 for 1/4 liter piskefløde til jordbærene.
Inden jordbærene indtages, står den på grillet makrel, som vi i går fik foræret af vore norske naboer. Vi fik endda fiskene leveret med en pose is, så de kunne holde sig hele dagen.
Rute: Mod Langangen til E18 -> Arendal -> 42 til Evje
Vi blev så glade for at blogge, da vi var på 3 måneders orlov i Sverige i sommeren 2009(http://dalslandskanalen.blogspot.com/), at vi nu har oprettet denne ferieblog. Den har vi til hensigt at bruge, hver gang vi holder ferie - både de korte + de lange. Så vi senere hen bedre kan huske de dejlige og forhåbentlig mindeværdige oplevelser.
onsdag den 30. juni 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar