Vi blev så glade for at blogge, da vi var på 3 måneders orlov i Sverige i sommeren 2009(http://dalslandskanalen.blogspot.com/), at vi nu har oprettet denne ferieblog. Den har vi til hensigt at bruge, hver gang vi holder ferie - både de korte + de lange. Så vi senere hen bedre kan huske de dejlige og forhåbentlig mindeværdige oplevelser.

fredag den 29. januar 2010

Vi undgik TV2’s snebomber


Det lykkedes for os at undvige de af TV2 annoncerede snebomber, der efter sigende skulle falde i det sydlige Jylland.
Dagens tur skulle være gået sydpå til Blåvandshuk, men da risikoen for snevejr var størst sydpå, kørte vi i stedet nordpå til Nymindegab og Hvide Sande, selvom vi allerede havde været på de kanter. Og det fortrød vi ikke.
For lige da vi kom ned på Nymindegab Strand brød solen igennem og skinnede på resten af vores udflugt. Det var simpelthen et fantastisk dejligt, mildt vejr. Kun 1 enkelt grads frost og helt vindstille.
Bølgerne fra de sidste 2 dages blæst slog ind på stranden og flyttede store ”klumper” skum (se øverste billede) langsomt mange, mange meter frem og tilbage i vandkanten. Dybt fascinerende syn. Det var svært at løsrive sig fra den smukke strand.
Frokosten indtog vi på restaurant ”Under broen” ved Hvide Sande havn.
Da vi kom tilbage til Henne Strand, var vi glade for vores valg om at tage nordpå. Her lå tågen stadig tyk. Det var det aldrig lykkedes for solen at bryde igennem.

Vi må erkende, at vi er røget HELT ned i ferie-mode. Et af tegnene er at René både er blevet filosofisk og poetisk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar