Vi blev så glade for at blogge, da vi var på 3 måneders orlov i Sverige i sommeren 2009(http://dalslandskanalen.blogspot.com/), at vi nu har oprettet denne ferieblog. Den har vi til hensigt at bruge, hver gang vi holder ferie - både de korte + de lange. Så vi senere hen bedre kan huske de dejlige og forhåbentlig mindeværdige oplevelser.

onsdag den 27. januar 2010

Regn og kuling fra vest

Så kom blæst, tøvejr og regn fra sydvest og afløste det stille, krystalklare frostvejr.
Stranden var som forandret her til morgen. I går var der havblik og vand helt ind til strandkanten. I dag er der bølger der brydes et stykke ude. For det sidste stykke ind til stranden er fyldt med grødis. Det sidste stykke minder mest af alt om en gang flødeskum, der stille og roligt bevæger sig op og ned. Men vi havde alligevel en dejlig formiddagstur: Langs standen den ene vej og i ly af klitterne den anden vej.
I dag holder vi os mest indendørs og lader bilen stå, da der er forfærdelig glat på vejene. Så hen i sofaen, op med benene og frem med bøgerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar