Vi blev så glade for at blogge, da vi var på 3 måneders orlov i Sverige i sommeren 2009(http://dalslandskanalen.blogspot.com/), at vi nu har oprettet denne ferieblog. Den har vi til hensigt at bruge, hver gang vi holder ferie - både de korte + de lange. Så vi senere hen bedre kan huske de dejlige og forhåbentlig mindeværdige oplevelser.

fredag den 24. september 2010

Dagens udflugt gik til Lucca

Se de smukke mennesker ved baren

Vi var tidligt af sted hjemmefra. Troede vi skulle med et tog til Lucca kl. 9.20. Men ak og ve: Toget gik først kl. 11.35. Det er ret vigtig at forstå symbolerne for hverdag og weekend på stationernes tavler, fandt vi ud af. Heldigvis gælder billetten 6 timer efter den er stemplet, fandt vi ud af hos en meget alvorlig togmand.
Men nu er Firenze jo ikke det værste sted at skulle slå et par timer ihjel, så vi gik bl.a. på det nærliggende Mercato Centrale + rundt i San Lorenzo-kvarteret.
Turen med regionaltoget til Lucca tog meget laaaaang tid. Men da også Lucca er en smuk by, var det hele turen værd.
I Lucca er bymuren intakt hele vejen rundt om byen – 4 km lang er den. Byen er hyggelig og ikke så turistet som Firenze. Vi vadede Lucca tynd. Så bl.a. domkirken og drak cappuccino på Puccinis stam-café – et smukt og charmerende sted.
Vejret er stadig fantastiskt. Hen på eftermiddagen kom der skyer og temperaturen faldt til behagelige 24 grader.
Ved sengetid kom der regn, men næste morgen var der sol over byen igen ... perfekt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar